Hvad er et traume?
Jeg er til august 2025 færdig med en overbygning til min psykoterapeutuddannelse; en kropsorienteret traumeuddannelse.
Jeg er meget optaget af traumers indvirkning på ens dagligdag og liv i det hele taget.
Selve ordet betyder “sår”, eller “skade”. Et psykisk traume kan indfinde sig, som følge af en akut, uventet og chokerende begivenhed. En del mennesker tror, det kræver at man skal være indblandet i et uheld, have været i krig, været offer for en voldtægt, et overfald, eller været taget som gidsel.
At være opvokset i en familie, med en kultur, hvor vold og måske overgreb, er en naturlig ting, kan efterlade et barn med traumer. En kvinde, der lever i et voldsom relation, kan blive traumatiseret. At overvære sine elskede lide overlast, kan også skabe traumer. Dette er ikke de eneste situationer, hvor man kan ende med at opleve et traume. Der findes mange.
Når man har oplevet et traume, og ikke får det bearbejdet hurtigt, sker der noget i vores nervesystem, der gør at når kroppen tror, der er fare på færde, så begynder vores nervesystem at få vores puls op, vores hjerne vil måske bare væk i en fart, eller måske kan vi ikke flytte os en mm. Vi er i en frystilstand.
Hvis vi bliver ladt alene i denne tilstand, kan vores krop “kollapse” og vi kan dissociere, det kan betyde at man “forsvinder” et sted hen og kommer “til sig selv” og husker måske ikke noget. Man kan opleve at man ligesom, er ved siden af sig. Dette er en måde for kroppen at hjælpe til overlevelse fra noget, der er så svært at rumme, at man ikke kan være i det.
Har man oplevet et traume og ikke har fået det bearbejdet, kan effekterne være at man ligepludselig oplever at stå midt i den traumatiske oplevelse. Det kan trigges af musik, en enkelt tone. En duft, eller en bevægelse og andre ting, der var lige på det sted, hvor du blev traumatiseret. Ens liv kan blive vældigt begrænset, fordi du ikke ved, hvornår effekteren viser sig. Hvis du kender til dette, så har du brug for kyndig hjælp.
Et traume, der har taget plads i sjæl og krop, har ret til at blive set på, med nænsomhed, med tålmodighed. Ingen forcering, derimod ro og tryghed. Dét findes her, hos mig. Jeg har selv traumer med i bagagen og har så stor respekt for, hvor invaliderende livet kan føles, hvis hjælpen ikke gives.
Du er hjertelig velkommen, jeg kan rumme dig og jeg kan gå vejen med dig, hvis du ønsker.
Har du brug for hjælp? Så kontakt mig, så finder vi ud af hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.
Tina Bejerholm Kristensen,
Systemisk og narrativ Psykoterapeut, traumeterapeut, Bakkevænge 4, Øster Lindet.
6630 Rødding
@ 2024 Thomas Lindskov Christensen